• Christina Wichmann Rosenkvist

En anke fra Singleville


 

Ta’ hvad du kan bruge

Alle er naturligvis velkomne til at læse med - Også selvom du ikke er solo-kvinde i 30’erne, så kan du måske stadig få noget ud af at læse med, da mine skriverier også kommer til at handle om, at navigere i livet når det er svært og gør ondt. Det vil derfor sagtens kunne konverteres til andre steder i livet.

Læser du noget, som ikke resonerer med dig, så tag det du kan bruge og lad resten ligge.

 

Et nyt kapitel

Efter at have skrevet om selvudvikling for ChriChri gennem det sidste års tid, har jeg valgt også at udgive mine egne skriverier. Det har jeg fordi, jeg på det sidste har fundet det svært og uærligt, at skrive om selvudvikling, som jeg hidtil har gjort, når jeg selv står midt i en slags livskrise - Og ærlig talt, ikke helt ved hvad jeg skal stille op (endnu).

Jeg har derfor taget den lidt grænseoverskridende beslutning, som indebærer hudløst ærlige skriverier omhandlede mine frustrationer over, at føle mig mutters alene, om drømme og min vej til sindsro for at undgå at drukne i totalt desperation og selvmedlidenhed. Simpelthen fordi jeg umuligt kan være den sidste single i trediverne, der har det som jeg.

Følelsen af at være ladt tilbage i Singleville - “Sku’ du spørge fra nogen?”

For hvad gør du, når du for længst har passeret de 30, har et godt job, en skøn lejlighed, har en sød og støttende familie og gode venner. Så massere kærlighed og gode ting i livet. MEN jo ikke den slags kærlighed, der holder om dig om natten og som du kan stifte din egen familie med.

Og hvordan bevarer du roen, når (næsten) alle andre i omgangskredsen er tjekket ud af Singletown og rykket videre til Couplesville og Parenthood?

Og hvad svarer man, når folk kommer med velmenende spørgsmål, som “hvorfor har du ikke en kæreste? - Sådan en sød, flot og klog pige som dig?”.

Det er situationer, hvor jeg har svært ved at finde en grimasse der kan passe. For hvad forventer afsenderen egentlig af svar til sådan et spørgsmål?

Jeg har oftest haft lyst til at svare noget spidst ala “Sku’ du spørge fra nogen?” eller “Hvorfor har du i grunden en kæreste?”. Men det svarer jeg jo ikke - For jeg er jo “sådan en sød, flot og klog pige”.



Findes der mon en ankeinstans?

For ca. to år siden måtte jeg sande, at jeg var endt i noget af et fejlcastet forhold.

De sidste to år har været vigtige og nødvendige år, hvor jeg er blevet klogere. Både på mig selv, men også på min måde at være i relationer på. Men det er begyndt at føles ensomt. En ensomhed, som indimellem tipper lige over i selvmedlidenhed og følelsen af uretfærdighed. Uretfærdighed, fordi det føles som om, jeg har misset noget. Som om jeg ikke var i skole den dag, de andre fik uddelt søde kærester. Så jeg blev sidste vælger. Men der findes desværre ingen ankeinstans til den slags klager over følelsen af uretfærdighed (har tjekket). Og man får heller intet ud af at beklage sig for meget. Det har jeg nemlig også prøvet. Men hvad gør man så og hvordan “overlever” man uden at gå helt i panik?

Første skridt

Det er netop det jeg vil finde ud af. Min metode vil derfor være, at benytte mig, af alle de værktøjer jeg har tilegnet gennem uddannelser og livet. Som en del af det vil jeg dele mine tanker og oplevelser undervejs her på skrift. Det næste er at blive konkret på hvad jeg ønsker mig der skal ske. Det vil jeg komme nærmere ind på næste gang. Kan du genkende noget af det jeg skriver, så kan jeg varmt anbefale, at dele det med nogen. Du behøver selvfølgelig ikke gøre som jeg og dele det med hele Instagram. Føler du det grænseoverskridende, så kan du måske nøjes med at dele det med en enkelt person, som du føler dig tryg ved.

Grunden er simpelthen den, at det vil føles stærkt at sige højt, for på den måde anerkender du også dit eget behov. Det er også en god øvelse, at sige det højt hvad du virkelig godt kunne tænke dig. Personligt oplever jeg at blive mere tydelig når jeg får sagt det højt, da jeg også får feedback fra dem jeg deler det med. Det er selvfølgelig sårbart og kan føles meget blottet.

Men giv det et skud - Jeg hepper på dig og du er ikke helt alene ❤